lørdag den 10. september 2016

2 anmeldelser

I den nye episode af Olsens Forvirrende Verden er der anmeldelser af både den nye Pixar-film, Find Dory, og Anders Matthesens nye show, Shhh. Du kan høre episode 8 på enten iTunes eller SoundCloud.

Find Dory: *** 3 ud af 6 stjerner
Anders Matthesen: Shhh: ***** 5 ud af 6 stjerner




mandag den 15. august 2016

Filmanmeldelse: Suicide Squard

Jeg er begyndt på en ny ting. At lave en podcast. Så i stedte for at I skal læse min anmeldelse af Suicide Squard, kan I høre den. Jeg kan sige så meget at den fik 4 ud af 6 stjerner.

Hør podcasten her:




søndag den 3. april 2016

Filmanmeldelse: Batman v Superman: Dawn of justice

Jeg har siden jeg var lille været fan af Justice League, og nu hvor det ser ud til at vi får det univers at se på det store lærred, i form af den nye Batman v Superman: Dawn of justice. Forud for premieren på denne film har der været blandede følelser omkring at bringe Batman og Superman sammen i en film, som skal være begyndelsen til den berygtede Justice League. Jeg har selv været splittet omkring filmen. Den starter hvor Man of Steel (2013) slutter, men det store opgør i Metropolis mellem Superman og General Zod. Midt i al det her kaos befinder Bruce Wayne sig for at rede sine medarbejdere. Herefter går der en søgen ind for Bruce Wayne for at finde frem til Superman. Lever filmen så op til de forventninger til at stare Justice League-univeret op på film?

Filmen har nogle stærke action-scener og fortæller overordnet set en udemærket historie. Den fanger mig ikke helt på nogle punkter, men jeg er med hele vejen. Jeg var inde og se filmen med min søster og hun begyndte at græde under den endelige opgør. Det er en film der lægger godt fra start i forhold til at starte universet op.

****
4 ud af 6 stjerner

-MO



Foto: Warner Bros. Entertainment Inc.

Foto: Warner Bros. Entertainment Inc.

mandag den 15. februar 2016

Shu-bi-dua - The musical

Jeg har næsten hele mit liv været stor fan af Shu-bi-dua, ligesom de fleste andre danskerer, men at putte deres sange ind i en musical havde jeg aldrig forestillet mig. Hvad skulle historien handle om? Shu-bi-duas sange er jo så "brede", så jeg havde sgu svært ved at finde ud af hvordan den lige skulle drejes. Det er der heldigvis nogle andre, mere kreative mennesker, der ved. Det blev til historen om en drengs liv fra ca. slut 70'erne til midt 90'erne. Sangene bliver fremført uden at de virker for malplaceret, og bare skulle proppes ind i forestillingen. En helt igennem fuldført musical.

Jeg var inde og se forestillingen på Østre gasværk teater og det var en sand fornøjelse. For at kunne fange alle referencerne i musicalen skal man kunne Shu-bi-duas bagkatalog godt, og der var desværre nogle ting jeg ikke fangede. Det er helt klart en anbefalingsværdi musical, som jeg ikke ville have noget imod at se igen.

***** 5 ud af 6 stjerner

-MO



Foto: Søren Malmose
Foto: Søren Malmose

lørdag den 30. januar 2016

Filmanmeldelse: Steve Jobs

Jeg er en stor Apple-fanboy, lige nu skriver jeg denne anmeldelse på min MacBook, samtidig med at min iPhone er til opladning. Alt imens jeg streamer filmen 'Jobs' på mit Apple TV, så da jeg hørte at der ville komme en ny film om Steve Jobs, var jeg helt oppe og køre. Filmens tager udgangspunkt i lanceringerne af Macintosh i 1984, NeXT computeren i 1988 og af iMac i 1998. Selvom filmens titel er 'Steve Jobs', så handler filmen mere om hvad der sker med Apple og personerne bag, fra Macintosh til iMac. Filmen handler også om forholdet mellem Steve Jobs og hans datter Lisa, samt nogle af de "gamle venner" han må få redde trådene ud med.

Som jeg ser det er filmens målgruppe sådan nogle som mig, altså en der interessere sig enten for Steve Jobs eller for Apple. Filmens fortælling fungerer udemærket og selvom det ikke er en biografi af Steve Jobs er den stadig bedre en 'Jobs' med Ashton Kutcher. På grund af at jeg er stor fan af både Steve Jobs og Apple får filmen den karakter, som den får. 

***** 5 ud af 6 stjerner

-MO

søndag den 10. januar 2016

Filmanmeldelse: Den gode dinosaur (The good dinosaur)

Jeg har altid været stor Pixar fan lige siden jeg var lille. Jeg har altid fundet Pixar-film meget underholdende og interesant. Efter Toy Story 3 fra 2010, syntes jeg det begyndte at gå ned af bakke for Pixar, lige indtil 'Inside out' (Inderst inde) udkom i august. Nu var Pixar tilbage i absolut topform. Kunne de så følge op på den succes med en film der bar den danske titel 'Den gode dinosaur'. Både og. Det er ganske tydeligt at se at det her er en Pixar film. Den har den klassiske Pixar humor og fortællemåde, men så stopper det også der. Filmens idé om, at meteoren der udryddet dinosauren for millioner af år siden ikke ramte jorden er fin, dog er udførelsen lidt kedelig.

Jeg synes, at filmen føles langtrukken det meste af tiden og får mig ikke revet med. Men nogle at de klassiske Pixar elementer får dog stadig et smil på mine læber. Hvis man kigger meget videnskabeligt på teorien om, at meteoren ikke ramte vil man nok synes det er en decideret lorte film. Men hvis man skal ind og se den, skal man ikke tænke så meget over det, men bare nyde Pixars værk, dog uden at have for store forventninger.

*** 3 ud af 6 stjerner

-MO



Foto: Pixar
Foto: Pixar

torsdag den 7. januar 2016

Fra Mike Brandt til Mike Olsen

Jeg skifter denne blogs navn fra Mike Brandt til Mike Olsen. Grunden er, at jeg rigtigt hedder Mike Olsen og at Mike Brandt skulle være en større "ting" som ikke blev til noget (jeg føler mig lidt skizofren). Her på bloggen vil der nu primært være anmeldelser. Håber I stadig vil læse med.

-MO