torsdag den 17. december 2015

Filmanmeldelse: Star Wars: The force awakens

Er det muligt at lave en ny Star Wars film som skal foregå 30 efter 'Return of the Jedi'? Svaret er: Selvfølgelig er det da det.
Jeg har set meget frem til den her film, ligesom millioner af andre fans verden over. Da jeg sad i biografen og så teksten: "A long time ago in a galaxy far far away" komme frem på skærmen, så begyndte jeg at nynne temaet inde i mit hoved. Filmens nye karakterer fungerer rigtig godt, måske især den nye droid, BB-8. Filmens skurk Kylo Ren er ikke, som nogen har påstået, en wannabe Darth Vader (indrøm bare at du begyndte at nynne sangen af Nephew), men derimod en helt anden karakter som har et særligt forhold til Darth Vader.

Jeg synes filmen er helt igennem veludført og instruktøren, J. J. Abrams, skuffer ikke på noget tidspunkt. Dog må jeg sige at jeg følte at den første halvdel af filmen ikke var ligeså fangende som den sidste. Alt i alt er jeg meget begejstret og glæder mig allerede til 2017 til at episode VIII kommer.

****** 6 ud af 6 stjerner
-MB



Foto: starwars.com
Foto: starwars.com

lørdag den 5. december 2015

Det var bår' dæjlig!

I torsdags, 3. december, havde jeg endelig muligheden for at opleve De Nattergale. Det er noget jeg har ønsket mig i mange år. Det var en helt igennem fantastisk aften. Den første del af showet spillede de nogle af deres bedste sange, dog synes jeg at det var som om, at tempoet var sat en halv gang ned. Efter pausen kom det som de fleste i salen nok havde ventet på: Et gensyn med personerne fra The Julekaldener. Det var en lille drengedrøm der gik i opfyldelse at se Fritz, Hansi og Gynther samt Oluf, Gertrud og Benny.
De Nattergale kan stadig, ingen tvivl om det. De formår stadig at underholde på deres egen jyske måde der for alle til at grine så højt at man til sidste får ondt i kinderne. Med på scenen, ligesom ved sidste turne i 2013, har de trommeslagerinde, Anne Kirstine Winkler. Det giver også deres sange en helt ny vinkel der er helt igennem fuldført.

Jeg var underholdt igennem hele showet og var fuldstændigt blæst bagover. Jeg kunne sagtens have taget en aften eller to mere, og hvis showet kommer på DVD eller VOD skal jeg helt klart have det. Hvis man godt kan lide go' humor er det her showet man skal tage ind og se.

***** 5 ud af 6 stjerner

-MB



Foto: De Nattergale

Foto: Martin Olsen

tirsdag den 10. november 2015

Filmanmeldelse: SPECTRE

!!!SPOILER ALERT!!!

Jeg er hardcore Bond fan, så da jeg hørte at forbryderorganisationen 'SPECTRE' vender tilbage til Bond-universet efter 53 år fra den optrådte første gang i 'Dr. No' var jeg mere end spændt, men kan filmen så leve op til mine forventninger?
Åbningsscenen synes jeg virkede lidt tam og den gav ikke ligeså meget action fra start som 'Skyfall' gjorde, dog bliver åbningsscenen forklaret senere. Derfra begynder filmen rigtig at tage fart. Bond er på sporet at et stort forbryder netværk, SPECTRE, som leder ham frem til den øverste i organisationen, Franz Oberhauser. Det viser sig at Oberhauser i virkeligheden er Bonds halvbror der døde i en lavineulykke med sin far. Oberhauser er genopstået og har taget sit mors navn og kalder sig nu: Ernst Stavro Blofeld. FANTASTISK.

Jeg har gået, ligesom mange andre, og ventet på at SPECTRE og Blofeld ville vende tilbage til Bond-serien. Det var en forløsning ud over alle grænser. Desværre er det bare ærgerligt at Blofeld ikke er mere med end han er. Om 'SPECTRE' er den sidste Bond film eller om vi måske kan håbe på film nr. 25 må tiden vise. Lad mig iøvrigt tilføje at jeg indtilvidere har vært inde og se filmen to gange, og tænker jeg skal ind og se den en gang til.

***** 5 ud af 6 stjerner

-MB



Foto: 007.com
Foto: 007.com

tirsdag den 13. oktober 2015

Filmanmeldelse: Praktikanten (The Intern)

'Praktikanten' er en af de film jeg, måske, vil sige er en af de bedste film jeg har set i år. Robert De Niro er tilbage i en af de roller, jeg synes, virkelig viser hvad han kan som skuespiller. Han spiller en mand med massere af gåpåmod der mangler noget at lave i den meget fritid han har fået. Han søger om at blive praktikant i et nyt stort online virksomhed, hvor han bliver sat til at hjælpe grundlæggeren af firmaet. Hun ved dog ikke hvad hun skal sætte ham til, så han begynder at hjælper andre i virksomheden.
En dag ser han at hendes chauffør har et alkoholproblem og overtager rollen som hendes chauffør. Det er starten på et venskab mellem de to der kommer vidt omkring. Både med at hjælpe hende privat med hendes mand og datter, når hun kommer til at sende en mail til sin mor, som hendes mor under ingen omstændigheder må læser, og hvor han kun ser er mulig løsning: At bryde ind hos moren. Og da han opdager han hendes mand har affærer. 

Jeg sad flere gang og grinede over de komiske aspekter i filmen. Den ramte klokke klart lige ned i min humor. Dog syntes jeg at filmen er lige lang nok. På et tidspukt troede jeg at nu var vi ved at nå slutningen, men så var der lige 20 minutter ekstra, dog ikke 20 dårlige minutter. 

***** 5 ud af 6 stjerner
-MB



Foto: Warner Bros. Entertainment Inc.
Foto: Warner Bros. Entertainment Inc.


lørdag den 22. august 2015

Een sidste gang for Prins Knud

Igår, fredag d. 21. august, var jeg inde og se Ørkenens Sønners nye show 'Een gang til for Prins Knud'.  Jeg har altid høje forventninger når jeg skal ind og se et nyt show med Ørkenenes Sønner, og da jeg ikke synes at deres sidste show ' Varm luft i Canal Grande' indfriet de forventninger var de derfor ekstra høje til dette show. Der var ingen bekymringer; mine forventninger blev indfriet og jeg brølede af grin fra start til slut. Det var et af de bedste shows de har lavet og samtidig med det fejre de i år også deres 25 års jubilæum.
Nogle af højdepunkterne i showet var åbningen med bl.a. Henrik Koefoed der spillede H.C.Andersen (se billede) eller var det doktor Svans? Efter pausen var der gensyn med TV fra 70'erne og 'Huset på Christianshavn blev genoplivet. Til slut sang de et potpourri af nogle af de bedste sange de har sunget i deres shows gennem tiden, i anledningen af deres jubilæum. Helt fantastisk.
Normalt plejer den sidste sketch at være 'Aftenens første landmandssketch' hvilket det ikke var denne gang. Der var sket et dødsfalde på Gyllegården, så derfor var det 'Aftenens sidste landmandssketch'. Om det sammen med titlen på showet er en hentydning til, at dette er det sidste show med Ørkenens Sønner vides ikke.
Jeg kan med glæde anbefalde at man går ind og ser showet og får en virkelig sjov aften. Der kan købes billetter her.

****** 6 stjerner

Foto: Linda Johansen - EB.dk
Foto: Linda Johansen - EB.dk
Bedste Ørkenens Sønner shows (ifølge Mike Brandt):
1. Et skud i tågen (2004)
2. Een gang til for Prins Knud (2015)
3. Gå aldrig tilbage til en fuser (1997)
4. En sang fra de varme lande (2007)
5. Ørkenens Sønner (1994)
6. En storm i et glas vand (2001)
7. Varm luft i Canal Grande (2011)

-MB

onsdag den 10. juni 2015

Mindre tvivler - mere irriteret

Jeg var mandag, den 8. juni, til vælgermøde hvor de lokale folketingskandidater fra Lolland debaterede. Jeg valgte at tage til dette møde fordi at jeg tidligere har skrevet, at jeg var gået hen og blevet tvivler. Efter debatten på ca. to timer var slut var min idé om hvem jeg ville stemme på blevet lidt mere klar. Dog er jeg ved at være træt af al det politik i tv, radio og aviserne, men der er nu nogle ting jeg er vild med i en valgkamp. F.eks. har Socialdemokraterne den dejlige tradition med at dele morgenmad ud til pendlere, som de gjorde her til morgen. Jo tak!
Foto: Mike Brandt
 Der er dog stadig nogle underlige ting ved en valgkamp jeg stadig ikke forstår. Jeg forstår f.eks. ikke at 7-eleven skal afgøre om jeg er til rød eller blå blok. Så når jeg står om morgenen og køber en Berlinger skal jeg tage et rødt eller blåt bære til min kaffe. Når men lad det nu bare gå stærkt, så jeg kan få stemt inden jeg bliver tvivler igen.
Foto: Mike Brandt
-MB

lørdag den 6. juni 2015

Jeg er blevet tvivler

Det er en dejligt solrig lørdag i dag. Jeg har læseferie lige for tiden, men jeg kan ikke rigtig læse op til noget, da jeg først får mit eksamens oplæg på onsdag, så jeg benytter tiden til at lave nogle andre ting. Eller jeg slapper af. I dag har jeg f.eks. siddet ude i haven og læst avis og tænkt lidt over hvem jeg skal stemme på her om 11 dage. Og I skal ikke tror, at bare fordi at min blog er grøn, at jeg stemmer på Alternativet. Eller gør jeg?
Foto: Mike Brandt
Jeg har, siden jeg fik interesse for politik, altid haft en klar idé om hvilken politisk ideologi og hvilket politisk parti jeg ville stemme på, når der kom valg. Min politiske ideologi har ændret sig lidt, men hvilket parti jeg skal stemme på ved jeg ikke endnu. Jeg følger dagligt med i valgkampen i tv og på de sociale medier. Jeg håber at jeg inden den 18. juni har fundet ud af hvem jeg skal stemme på, så jeg ikke bare sætte mit kryds tilfældigt.
Tegning: Rasmus Juul


-MB

lørdag den 30. maj 2015

Hvad undre mig?

Bytter altid rundt på cirkus og valg. Den ene dag hænger der cirkusplakater i lygtepælene og dagen efter hænger der valgplakater lige nedenunder.

-MB